tirsdag den 30. august 2011

Blogindlæg nr. 010 - Fotos fra luften!

På listen over ekstraudstyr som jeg ønsker mig til min fotografering fremover er nu påført 1 stk. mindre fly samt en pilot. :)

I forbindelse med min polterabend var jeg nemlig så priviligeret, at "drengene" blandt meget andet havde valgt at forære mig en flyvetur i et mindre fly fra omkring 1940'erne, som bl.a. er brugt af det danske forsvar på et tidspunkt. Et lille propelfly med plads til 3 personer inkl, piloten. 100% mekanisk med pedaler, styrestang osv. og absolut ingen computer til at flyve flyet eller anden moderne teknologi. Jeg skal hilse og sige at det på ingen måde kan sammenlignes med at flyve i charterfly...

Med på turen var piloten som fløj maskinen, min barndomsven Nicholas og jeg selv. Turen gik fra Aalborg Lufthavn til Hals hvor Limfjorden munder ud i Kattegat. På vejen var vi heldige at vi kunne flyve hen over Aalborg, og dermed også min bopæl på Stuhrs Brygge. Det er ikke normalt at man må flyve i så relativ lav højde over byen (300m - 400m), og da der samtidig ofte er meget lufttrafik lige der, var det blot en ekstra bonus, at det faktisk kunne lade sig gøre denne formiddag. Piloten fløj nogle ture i cirkler i området hvor jeg bor, og jeg tog nogle billeder fra et helt uvant perspektiv. Så sjovt!!!

Dette blogindlæg har ikke speciel fokus på fotografier udfra et æstetisk perspektiv. Her er blot tale om snapshots fra en super dejlig dag - og en for mig - meget speciel oplevelse. De betænksomme polterabenddeltagere meddelte mig ved afhentning, at jeg skulle medbringe mit kamera, da de givetvis tænkte, at jeg ville blive glad for at have fotos af denne begivenhed efterfølgende...og tak for det!

Det skal slutteligt lige nævnes, at på de 3 fotos hvor jeg selv optræder...der er jeg naturligvis ikke selv fotografen. Disse billeder er taget af Nicholas Brace Olsen.

Nyd (flyve)turen... 


*

Du har mulighed for at se tidligere blogindlæg her. Scroll ned i bunden af denne side og kig under blog-arkiv. Klik herefter på én af månederne...og så er du igang!

Find mig desuden på Facebook. Søg efter "Photos by Fernandez", og kan du lide hvad du ser der, så giv mig gerne et "synes godt om"... 

På forhånd tak :)















Ingen kommentarer:

Send en kommentar