tirsdag den 14. maj 2013

Blogindlæg nr. 45 - Forår ved Poulstrup Sø

Foråret har ladet vente på sig... 

Der har naturligvis været dage med sol, men desværre har der været endnu flere dage med regn og slud, og vinterkulden har ikke helt ville slippe sit tag i den tid vi normalt betegner som foråret. Men nu er det NU! 
Der er kommet sommedæk på bilen...der er sommersko på fødderne og planter samt træer viser med al tydelighed at foråret endelig er her for alvor.

Jeg har i dag været et smut ved Poulstrup Sø med mit kamera. Jeg har boet i Aalborg siden 2006, men jeg har først nu opdaget dette fantastiske område...my bad!!! 

Til jer der ikke kender området kan jeg sige at det er et smukt kuperet naturområde. Der er enormt fredfyldt på trods af masser af liv. Folk går tur, nogen lufter hund, enkelte mountainbikere racer derudaf og andre fisker i søen, men der er heldigvis masser af plads til alle på det store område. Tænk at jeg har været "nabo" til så storslået natur i årevis uden at vide det...

I dag stod den på hyggetur med min kone. Hun samlede små vilde blomster og jeg fotograferede lystigt alt muligt. Det er blevet til en lille hyggelig serie, som der ikke skal siges så meget til. Man kan måske bare kigge med og blive glad? Det er dyr og natur fra området ved Poulstrup Sø. Det er forårets lys og farver som er fantastisk og selv den mest almindelige lille mælkebøtte eller anemone er bare smuk.

God fornøjelse...


*


Du har naturligvis mulighed for at se mine tidligere blogindlæg. Scroll ned i bunden af denne side og kig under blogarkiv. Klik herefter på én af månederne - så er du igang.

Find mig desuden på Facebook. Søg efter "Photos by Fernandez".

Kan du lide hvad du ser, så giv mig meget gerne en "synes godt om" tilkendegivelse af min fotoside og del link på din egen side...så hjælper du mig med at sprede kendskabet til mine fotografier...

På forhånd tak :-)