søndag den 16. oktober 2011

Blogindlæg nr. 012 - Skibet Evrotas

Jeg er så priviligeret at bo et super skønt sted, nemlig lige ved Limfjorden i Aalborg med en smuk udsigt over vandet, og der er ofte en masse interessant at se på, og at fotografere ikke mindst. Fugle, en sæl i ny og næ, småbåde, store sejlskibe og til tider nogle temmelig store skibe.

Ét af disse skibe lagde sin vej forbi i denne weekend, og selvom jeg har boet her i en del år, så er det stadig en sjov oplevelse, når én de helt store tankere eller containerskibe kommer sejlende lige forbi vinduet.

Jeg tog en række billeder af skibet, og for første gang har jeg forsøgt mig med bracketing og HDR. Det betyder - for dem der ikke ved det - at man tager en række billeder lige efter hinanden, typisk i en sekvens på 3 eller 5 fotos ad gangen. Mit kamera er kun i stand til at tage 3 stk. i bracketing mode dvs. ét foto der er overbelyst, ét foto der er underbelyst og ét der er neutralt. I Photoshop (eller andre programmer) kan man sætte de 3 billeder sammen, og dermed opnår man en større dynamik i fotografiet, end hvis man blot har et enkelt fotografi. Afhængig af hvor meget man "behandler" fotoet, kan man lave nogle vilde og ret dynamiske udtryk. Disse fotos er således ikke naturlige at se på, men det er heller ikke meningen, når vi taler HDR.

Som sagt er det første gang jeg leget med bracketing og HDR, og jeg har ganske meget tilbage at lære, men sjovt er det, og det er helt sikkert noget jeg skal lege meget mere med.

God kigger 


*

Du har mulighed for at se tidligere blogindlæg her. Scroll ned i bunden af denne side og kig under blog-arkiv. Klik herefter på én af månederne...og så er du igang!

Find mig desuden på Facebook. Søg på "Photos by Fernandez", og kan du lide hvad du ser der, så giv mig gerne et "synes godt om"... 

På forhånd tak :)










fredag den 14. oktober 2011

Blogindlæg nr. 011 - Fotos fra eventen "Camille for By Biehl"

Fotografierne herunder er fra en event med blogger & designer Camille Kaasby-Wang og smykkedesigner Charlotte Biehl (By Biehl), og ikke mindst sat i scene med stor hjælp fra blogger Trine Bakgaard (bakgaard og co). Eventen foregik henholdsvis i smykkebutikken "Henrik Ørsnes" og på "Joe & The Juice", begge i Aalborg. Min opgave lød på at lave stemningsfotografier fra dagens event.

Der er mange holdninger til hvordan en sådan opgave skal gribes an. Jeg synes det er vigtigt at huske på de små detaljer...i dette tilfælde magasinet på disken som bringer hovedpersonens navn på bladets forside, goodiebags fra arrangørerne, kagerne som blev serveret, smykkerne som jo var omdrejningspunktet, hovedpersonerne selv naturligvis...og ellers blot indfange stemningen fra rummene og de mange mennesker.

På min blog har jeg tidligere skrevet, at jeg ikke udelukkende fotograferer til privat brug, men at jeg gerne påtager mig "smågigs" med mit kamera. Det er altid super dejligt når folk kan lide mine fotos, og det er efterhånden blevet til en hel del forskellige småjobs, lige fra portrætopgaver af forskellig art, fotografier af børn, fotos af div. ting til reklametryksager, koncerter og meget andet.

I den forbindelse vil jeg da lige reklamere for mig selv. Hvis du selv skal afholde en begivenhed eller måske har en blog/webside som trænger til nogle lækre billeder...hvis du ønsker nogle pletskud af dine børn eller i en anden forbindelse har brug for et billigt alternativ til en professionel fotograf (med professionelle priser), så kontakt mig gerne. Se under fanebladet "kontakt".

God kigger 


*

Du har mulighed for at se tidligere blogindlæg her. Scroll ned i bunden af denne side og kig under blog-arkiv. Klik herefter på én af månederne...og så er du igang!

Find mig desuden på Facebook. Søg efter "Photos by Fernandez", og kan du lide hvad du ser der, så giv mig gerne et "synes godt om"... 

På forhånd tak :)