torsdag den 20. december 2012

Blogindlæg nr. 40 - Udsmykning af skolebibliotek.

Når man som jeg har en hobby som fylder en del i ens liv og bevidsthed, så bemærkes det naturligvis også af andre mennesker...både dem tæt på én, men til tider også af andre folk.

Således er en del af mine kollegaer og nogle af eleverne på den skole hvor jeg arbejder bekendt med min hang til fotografering, og for noget tid siden fik jeg en forespørgsel af to kollegaer...om nogle af mine fotos ikke skulle hænge på skolen?

Det er her dette blogindlæg tager sit afsæt...

De to kollegaer hedder Karin og Hanne og de fungerer som skolens bibliotekarer. Skolens bibliotek har netop fået tilgang af nye møbler, ny maling på væggene m.v. og jeg blev i den forbindelse spurgt om jeg ikke havde nogle fotos i "arkivet" som kunne skabe lidt liv på én af de hvide vægge...at det var sjovere med noget originalt end noget masseproduceret kunst eller nogle plakater..

Dejligt med folk der har en holdning til æstetik (lyder det herfra)... Jeg gik lidt i tænkeboks og fandt efter noget tid frem til, at det sjoveste jo klart ville være, at lave nogle nye fotos til lejligheden/rummet.

Det skulle ikke være lærere, pædagoger, elever eller andre personer på billederne, selvom det måske er det mest nærliggende, da mennesker jo udgør essensen af en skole. Men hvem skulle så vælges? Og ikke mindst, hvem skulle fravælges? I stedet valgte jeg, at det skulle skal være fotos fra netop "vores skole" af forskellige ting fra en skole- og fritidskontekst, som alle elever fra indskoling til udskoling kan genkende.

Figuren "Læsefidusen" som eleverne i indskolingen alle kender eller bogen "Nordkraft" med lokale Jakob Ejersbo, som en del elever i udskolingen har stiftet bekendtskab med...og alle elever kender jo til smartboard, pensler, bolde...og "godt gjort" kort, når vi taler om Højvangskolen.

De to kollegaer synes at det lød som en god idé og jeg iværksatte en plan for hvad jeg skulle igang med at fotografere. Det er faktisk lidt svært at udvælge så relativt få ting på en skole, med så mange muligheder.

Målet var 9 fotos efter aftale med "cheferne" på biblioteket, og billederne skal hænge samlet på skolens bibliotek på én af væggene i en 3 x 3 opstilling. Herunder ses fotografierne fra projektet (samt et par stykker til slut af de fotos der ikke blev plads til).

Det glæder mig rigtig meget, at nogle kollegaer fra mit arbejde finder så stor kvalitet i det jeg laver, at de ønsker at have det hængende....så tak for det!

Det var lidt fotos fra mit arbejde...om lidt vil jeg gå på juleferie, så herfra skal lyde et stort og rungende "glædelig jul" til alle der kigger med... ;-)


*


Du har naturligvis mulighed for at se mine tidligere blogindlæg.

Scroll ned i bunden af denne side og kig under blogarkiv. Klik herefter på én af månederne - så er du igang.

Find mig desuden på Facebook. Søg efter "Photos by Fernandez".

Kan du lide hvad du ser, så giv mig meget gerne en "synes godt om" tilkendegivelse af min fotoside og del link på din egen side...så hjælper du mig med at sprede kendskabet til mine fotografier...

På forhånd tak :-)













tirsdag den 11. december 2012

Blogindlæg nr. 39 - Børn i leg

Kære læser

Dette blogindlæg omhandler den fotografiske disciplin børnefotos - mere præcist fotos af børn i leg.

Jeg har været bestilt til en række fotoopgaver i den seneste tid...opgaver bestilt af forældre, som ønsker sig nogle anderledes og mere levende fotografier af deres børn end dem man typisk får taget i dagplejen, børnehaven eller via skolefoto...og ærlig talt...livet er sgu for kort til kedelige portrætfotos... ;-)

Det er glæde, smil og/eller barnets personlige udtryk jeg gerne vil indfange...og en ret god måde af få lige præcis det frem er at lade børnene lege. Hvis de tilmed glemmer at jeg er tilstede er det faktisk helt perfekt. Lad børnene hoppe rundt og gerne med legesager de kan lide, og så må jeg ellers løbe efter dem med kameraet og være klar når de "rigtige" øjeblikke opstår.

Fælles for de to sessions som disse fotos er fra er at fotografierne af børnene således er taget i legesituationer eller mellem legesituationer. Forældrene ønsker ofte både børnene i deres rette element dvs. i legen men også gerne mere traditionelle portrætfotos, og disse kan tages i en legepause.

Det er vigtigt med legen for at holde gejsten hos de små - særligt de helt små - og det er langt lettere at få smilene frem, hvis det er på barnets egne præmisser. Man kan bare glemme at få helt små børn til at sidde stille i længere tid og de bliver nemt trætte, og så er det slut med de gode fotos.

Hvis du selv ønsker at få foreviget dine børn på fotografier f.eks. som nedenstående eksempler så kontakt mig gerne...

I denne serie har jeg valgt at "lege" en hel del med redigeringen, når nu "leg" er temaet for dette blogindlæg. Det betyder at de enkelte fotos fremstår meget forskelligt i forhold til hinanden, men det viser omvendt nogle af de mange muligheder, som den efterfølgende redigering rummer.

Jeg håber i kan lide det...

*

Du har naturligvis mulighed for at se tidligere blogindlæg.

Scroll ned i bunden af denne side og kig under blogarkiv. Klik herefter på én af månederne - så er du igang.

Find mig desuden på Facebook. Søg efter "Photos by Fernandez".

Kan du lide hvad du ser, så giv mig meget gerne en "synes godt om" tilkendegivelse af siden og/eller del link på din egen side...så hjælper du mig med at sprede kendskabet til mine fotografier...

På forhånd tak :-)