Om mig

Mit navn er Jorge Mose Fernandez. Jeg er født i 1973, jeg er gift og er bosiddende i Aalborg, hvor jeg bor med min kone Luise og min datter Carmen. Jeg er født i Spanien (i Barcelona), men jeg er opvokset i Danmark (i Fredensborg /Nordsjælland og siden forskellige steder i København).

Jeg dimitterede fra N. Zahles Lærerseminarium i år 2000, og jeg har efterhånden arbejdet inden for skoleverdenen i mere end 13 år...både inden for almen- og specialområdet. Jeg arbejder til dagligt som lærer på en skole i Nordjylland (Højvangskolen) i en afdeling for børn og unge med diagnosen ADHD. Jeg har i foråret 2014 afsluttet en Pædagogisk Diplomuddannelse, Jeg har der beskæftiget mig med forskellige aspekter indenfor psykologi, rådgivning og intervention.

I min fritid dyrker jeg flere ting udover fotograferingen. Jeg er vild med fodbold...specielt F.C. Barcelona og det spanske landshold (særligt når der er begivenheder som EM og VM på programmet). Hvis jeg selv skal røre mig, så kører jeg gerne mountainbike og tager glædeligt en tur på et spor så ofte jeg kan få det passet ind...særligt i Rold Skov og ved Slettestrand. Derudover elsker jeg musik...lytter meget og er selv udøvende musiker. Jeg har spillet trommer i en lang række forskellige sammenhænge i de sidste 20-25 år og jeg hygger mig ligeledes med produktion af elektronisk musik i mit lille simple hjemmestudie.

Slutteligt vil jeg naturligvis nævne fotografering samt billedredigering. Mine fotografier er netop det som denne blog har fokus på, og jeg vil løbende uploade nogle af de fotos jeg har taget gennem tiden, og naturligvis også nogle af de fotos jeg vil få taget i fremtiden. Fotos som jeg tænker kan have interesse for andre end jeg selv...

Besøg mig ligeledes på facebook: www.facebook.com/PhotosByFernandez samt min webside: www.photosbyfernandez.dk


De bedste hilsner,

Jorge Mose Fernandez / Photos By Fernandez