søndag den 13. november 2011

Blogindlæg nr. 014 - Strukturbilleder fra Skagen

Denne herlige weekend blev tilbragt i Skagen...

Det var en weekend i gode venners lag i et fantastisk skønt sommerhus med masser af hygge. Skagens natur er ganske unik, og havets lys, lyde, dufte og scenarier opleves mange steder i og omkring Skagen by. Mange folk er i tidens løb blevet inspireret i Skagen f.eks. kunstmalere, forfattere, digtere m.fl. og det er faktisk svært ikke at blive draget af den særlige stemning der hersker i det nordligste Danmark.

I løbet af weekenden blev jeg skam også selv draget af de mange smukke farver og strukturer som ses rundt omkring i området. Lyng, siv, drivtømmer, fiskenet, beton fra bunkers osv. Der er utrolig mange indtryk, som nærmest "skriger" efter ens øjne og kamera naturligvis.

Fotos af overflader som dækker hele fotografiet kaldes strukturfotos. Denne type fotos er ofte populære som bl.a. skrivebordsbaggrund på computerskærmen, og kan også være meget smukke hvis de fremkaldes i stort format, og pryder en hvid væg.

Herunder ses et par af mine bud på sådanne strukturfotos med temaet "Skagen" i tankerne.

God fornøjelse 


*

Du har mulighed for at se tidligere blogindlæg her. Scroll ned i bunden af denne side og kig under blog-arkiv. Klik herefter på én af månederne...og så er du igang!

Find mig desuden på Facebook. Søg på "Photos by Fernandez", og kan du lide hvad du ser der, så giv mig gerne et "synes godt om"... 

På forhånd tak :)















søndag den 6. november 2011

Blogindlæg nr. 013 - Jægerkorpset i Aalborg.

I anledning af Jægerkorpsets 50 års jubilæum, afholdtes et stort show for offentligheden ved Limfjorden i Aalborg. Der var gang i køretøjer, helikoptere, fly, småbåde samt personel, og da det jo ikke er hver dag, man på den måde kan få lov til at komme helt tæt på denne enhed og al deres imponerende isenkram, så var begivenheden naturligvis et kig værd.

Mange tusinde mennesker var da også stimlet sammen for at se "jægerne" i aktion. Desværre var vejret denne lørdag ikke det bedste vejr til at fotografere i, da det både var ganske overskyet, og tilmed tåget. Det blev dog til lidt fotos fra dagen, og nogle af disse kan ses herunder...


*

Du har mulighed for at se tidligere blogindlæg her. Scroll ned i bunden af denne side og kig under blog-arkiv. Klik herefter på én af månederne...og så er du igang!

Find mig desuden på Facebook. Søg på "Photos by Fernandez", og kan du lide hvad du ser der, så giv mig gerne et "synes godt om"... 

På forhånd tak :)