tirsdag den 14. februar 2012

Blogindlæg nr. 020 - Fotosession for Excellent Hair

Dette blogindlæg tager afsæt i en lille fotoopgave jeg var på tidligere på dagen.

Jeg var blevet spurgt om jeg ville lave en række fotos for "Excellent Hair", som er en frisørsalon i Aalborg.
Salonen genåbner med nyt look og ny stil den 1. marts 2012, og billederne skal bruges til deres webside og andet PR-materiale.

Opgaven lød på at lave nogle rå billeder af de to hårdtarbejdende folk bag det nye "Excellent Hair" - fotos som skal passe til det nye rå look som de nye lokaler også byder på. Der var flere overvejelser vedr. tilgangen til denne fotosession, bl.a. om man ud fra fotografierne skulle kunne se, at der er tale om to frisørpiger. Pigerne ønskede dog ikke fotos med saks, kam og glattejern, så vi droppede fotos med typisk frisørgear, og valgte noget helt andet.

"Råt look" var som sagt dagens tema, og til disse fotos valgte vi en rå location, og siden er billederne redigeret "hårdt" dvs. med masser af kontrast - både farvefotos og dem i gråtoner.

Jeg har redigeret en række fotos i tre versioner. En serie med kraft på farverne, en serie hvor farverne er redigereret noget ned samt en serie i gråtoner.

Nedenfor ses et lille udpluk af alle tre serier.

God fornøjelse... 

*

Du har mulighed for at se tidligere blogindlæg. Scroll ned i bunden af denne side og kig under blog-arkiv. Klik herefter på én af månederne...og så er du igang!

Find mig desuden på Facebook. Søg efter "Photos by Fernandez", og kan du lide hvad du ser der, så giv mig gerne et "synes godt om"... 

På forhånd tak :)








2 kommentarer: