mandag den 24. september 2012

Blogindlæg nr. 36 - På skovtur...

I den forgangne weekend var jeg ved Feriecenter Slettestrand sammen med min kone i forbindelse med vores 1 års bryllupsdag...for at hygge os og fejre os selv. Området ved Slettestrand rummer efter min mening noget af den smukkeste natur som Danmark kan byde på. Vesterhavets bølger på den ene side, og store klitområder samt skov ganske tæt ved. Et smukt område mellem fjord og hav. Ét sted i dette område er Fosdalen, som er et unikt stykke landskab skabt af den seneste istid. Fra kysten og et godt stykke ind i landet er der relativt flade klitområder, og pludselig ses Fosdalen som er vildt og kuperet tærren, hvor isen har presset jorden sammen og opad. Jeg kan i den grad anbefale ture i det område som er "benzin" til sanserne....med eller uden kamera.

Jeg havde dog mit kamera med på skovturen i Fosdalen...denne dag med mit makroobjektiv monteret, hvorfor der ikke er landskabsfotos i denne serie, som indledningen i denne tekst måske byder op til. Jeg vil helt sikkert tilbage dertil og så kan det meget vel være, at der kommer nogle landskabsfotos derfra på et senere tidspunkt. I stedet har jeg taget en række makrofotos af nogle af de mange ting man kan se på en skovtur, hvis man ser sig omkring, har god tid og ser sig godt for. Det er det denne serie tager afsæt i. Skoven byder faktisk på et væld af interessante ting for fotografer med hang til den slags. Planter, træer, kryb, dyr m.v. Det lyder måske lidt morfaragtigt og småkedeligt...men det er det bestemt ikke!

Jeg har tidligere "leget" med makrofotografering og har haft uploadet nogle serier her...bl.a. i blogindlæg 26 og 27, som jeg gerne vil henvise til, hvis man ikke har set disse. På denne lille skovtur havde jeg desværre ikke mit stativ med, og det er faktisk et absolut must, hvis man vil tage "rigtige" makrofotos som står knivskarpt. Folk der selv har forsøgt sig med makrofotografering vil vide, at det er så godt som umuligt at fotografere blomster og planter der svajer lidt i vinden, eller kryb der bevæger sig - i hvert fald hvis man ønsker fotos der står knivskarpt. Netop skarpheden er jo en del af idéen med makrofotos...altså at man kan komme endda meget tæt på objektet, og samtidig fastholde skarpheden. Det betyder dog ikke, at man ikke kan tage makrobilleder uden stativ, og billeder der er ikke er knivskarpe, kan godt være ret fede alligevel...på samme måde som fotos med meget "støj" også kan have sin store charme, selvom man almindeligvis gerne vil undgå det. 

Jeg synes det er fascinerende, at helt almindelige genstande (her fra en skov) pludselig gør sig helt anderledes på et fotografi end øjet normalvis ser det. Her følger en lille serie af fine sager man kan se på en skovtur...og i dette tilfælde fra Fosdalen.

God kigger...

*

Du har naturligvis mulighed for at se tidligere blogindlæg. Scroll ned i bunden af denne side og kig under blogarkiv. Klik herefter på én af månederne - så er du igang.


Find mig desuden på Facebook. Søg efter "Photos by Fernandez", og kan du lide hvad du ser her og der, så giv mig meget gerne et "synes godt om" og/eller del link på din egen side...så hjælper du mig med at sprede kendskabet til mine fotografier og så bliver jeg så glad!

På forhånd tak :-)

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar