tirsdag den 18. september 2012

Blogindlæg nr. 34 - Nedrivning af Østre Havn (part 1/2)

En gammel industrihavn rives ned...en ny bydel vil genopstå.

Som nabo til Østre Havn i Aalborg er det sjovt at følge, hvor meget der foregår i området netop nu. Jeg har haft min gang i området i alle de år jeg har boet i byen, da det er den naturlige vej til Aalborg centrum fra min bopæl, hvis man altså ønsker at gå langs vandet (og hvem gør ikke det?). I en periode var det tilmed det sted hvor Platform 4 havde adresse, så masser af interessante ting i det gamle industriområde i de senere år.

I disse tider rives mange af de gamle lagerhaller, pakhuse og andre bygninger ned i området for at skabe plads til en ny bydel i Aalborg. Det er naturligvis spændende at se hvad fremtiden bringer...

Jeg gik en tur mandag eftermiddag med mit kamera da jeg havde fri...midt i denne nedrivningsproces...og det er der kommet nogle interessante fotos ud af, synes jeg Nogle rå fotos af et område i forfald...fotos af maskiner, murbrokker, ødelagte vægge m.v. Heldigvis bliver området bygget op igen...

Jeg har endnu engang forsøgt mig med bracketing og HDR. Jeg har nævnt dette før i et tidligere indlæg, men ganske kort for dem der ikke ved hvad det betyder... Man tager en række billeder lige efter hinanden (uden at bevæge kameraet), typisk i en sekvens på 3 eller 5 fotos ad gangen. Mit kamera er kun i stand til at tage 3 stk. fotos i bracketing mode dvs. ét foto der er overbelyst, ét foto der er underbelyst og ét der er neutralt. I Photoshop (eller i andre programmer) kan man sætte de 3 billeder sammen, og dermed opnår man en større dynamisk rækkevidde i fotografiet, end hvis man blot har et enkelt fotografi. Afhængig af hvor meget man "behandler" fotoet, kan man lave nogle vilde og ret flotte udtryk. Disse fotos er på ingen måde naturlige at se på, men det er heller ikke meningen. Om man synes det er fedt eller ej må bero på et spørgsmål om smag og behag.

Jeg har valgt at redigere denne serie meget "hårdt", da de således fremstår i et meget råt udtryk, da miljøet og omgivelserne jeg har fotograferet er meget råt. Det fede ved efterbearbejdning af fotos er jo netop at det efterlader så mange muligheder, og jeg har da også redigeret andre udtryk frem, som dog ikke er uploadet her f.eks. en serie i sort/hvid, og en serie i knap så brutal redigering, som jeg også er ret glad for.

Dette er den første af to serier fra nedrivningen af Østre Havn.

God fornøjelse med kigget

*

Du har mulighed for at se tidligere blogindlæg. Scroll ned i bunden af denne side og kig under blogarkiv.
Klik herefter på én af månederne - så er du igang.

Find mig desuden på Facebook. Søg efter "Photos by Fernandez", og kan du lide hvad du ser her og der, så giv mig meget gerne et "synes godt om" og/eller del link på din egen side...så hjælper du mig med at sprede kendskabet til mine fotografier og så bliver jeg så glad!

På forhånd tak :-)




























Ingen kommentarer:

Send en kommentar