fredag den 27. april 2012

Blogindlæg nr. 025 - konfirmationsportrætter.

For noget tid siden blev jeg kontaktet af en kvinde med henblik på en fotoopgave. Jeg blev spurgt om jeg havde lyst til tage nogle anderledes portrætfotos af hendes steddatter, som skulle konfirmeres. Datteren som hedder Cecilie, ønskede sig nogle anderledes portrætfotos end de klassiske komfirmationsportrætter man typisk ser...i ved, med lillepige udtryk i hvid kjole og blomster i håret. Cecilie ønskede sig nogle fotos der er "street" som man siger når man er teenagere dvs. rå stil med graffiti på væggene og i den dur.

Jeg valgte nogle locations, som jeg har god erfaring med at skabe nogle interessante fotos i. Der er tale om to forladte og forfaldne bygninger ved Aalborg havnefront, som jeg har brugt ved flere lejligheder. Desuden tog vi et par skud ved Limfjorden, så der trods alt også var lidt mere klassiske konfirmationsfotos til bedsteforældrene.

Jeg forsøgte at lave nogle kraftfulde portrætter, hvor jeg kunne arbejde med den kontrast der er i "fortællingen" konfirmand iført fin hvid kjole indhyldet i beton, graffiti og bygning i forfald. Nogle af portrætterne fra dagen kan ses nedenfor.

Tak til Cecilie fordi hun var så sød og nem at arbejde med. Jeg håber naturligvis at hun og familien blev glade for resultatet. Til Cecilie og andre af årets konfirmander skal der lyde et stort tillykke herfra... 

*

Du har mulighed for at se tidligere blogindlæg. Scroll ned i bunden af denne side og kig under blog-arkiv. Klik herefter på én af månederne...og så er du igang!

Find mig desuden på Facebook. Søg efter "Photos by Fernandez", og kan du lide hvad du ser der, så giv mig gerne et "synes godt om"... 

På forhånd tak :)











Ingen kommentarer:

Send en kommentar