torsdag den 20. december 2012

Blogindlæg nr. 40 - Udsmykning af skolebibliotek.

Når man som jeg har en hobby som fylder en del i ens liv og bevidsthed, så bemærkes det naturligvis også af andre mennesker...både dem tæt på én, men til tider også af andre folk.

Således er en del af mine kollegaer og nogle af eleverne på den skole hvor jeg arbejder bekendt med min hang til fotografering, og for noget tid siden fik jeg en forespørgsel af to kollegaer...om nogle af mine fotos ikke skulle hænge på skolen?

Det er her dette blogindlæg tager sit afsæt...

De to kollegaer hedder Karin og Hanne og de fungerer som skolens bibliotekarer. Skolens bibliotek har netop fået tilgang af nye møbler, ny maling på væggene m.v. og jeg blev i den forbindelse spurgt om jeg ikke havde nogle fotos i "arkivet" som kunne skabe lidt liv på én af de hvide vægge...at det var sjovere med noget originalt end noget masseproduceret kunst eller nogle plakater..

Dejligt med folk der har en holdning til æstetik (lyder det herfra)... Jeg gik lidt i tænkeboks og fandt efter noget tid frem til, at det sjoveste jo klart ville være, at lave nogle nye fotos til lejligheden/rummet.

Det skulle ikke være lærere, pædagoger, elever eller andre personer på billederne, selvom det måske er det mest nærliggende, da mennesker jo udgør essensen af en skole. Men hvem skulle så vælges? Og ikke mindst, hvem skulle fravælges? I stedet valgte jeg, at det skulle skal være fotos fra netop "vores skole" af forskellige ting fra en skole- og fritidskontekst, som alle elever fra indskoling til udskoling kan genkende.

Figuren "Læsefidusen" som eleverne i indskolingen alle kender eller bogen "Nordkraft" med lokale Jakob Ejersbo, som en del elever i udskolingen har stiftet bekendtskab med...og alle elever kender jo til smartboard, pensler, bolde...og "godt gjort" kort, når vi taler om Højvangskolen.

De to kollegaer synes at det lød som en god idé og jeg iværksatte en plan for hvad jeg skulle igang med at fotografere. Det er faktisk lidt svært at udvælge så relativt få ting på en skole, med så mange muligheder.

Målet var 9 fotos efter aftale med "cheferne" på biblioteket, og billederne skal hænge samlet på skolens bibliotek på én af væggene i en 3 x 3 opstilling. Herunder ses fotografierne fra projektet (samt et par stykker til slut af de fotos der ikke blev plads til).

Det glæder mig rigtig meget, at nogle kollegaer fra mit arbejde finder så stor kvalitet i det jeg laver, at de ønsker at have det hængende....så tak for det!

Det var lidt fotos fra mit arbejde...om lidt vil jeg gå på juleferie, så herfra skal lyde et stort og rungende "glædelig jul" til alle der kigger med... ;-)


*


Du har naturligvis mulighed for at se mine tidligere blogindlæg.

Scroll ned i bunden af denne side og kig under blogarkiv. Klik herefter på én af månederne - så er du igang.

Find mig desuden på Facebook. Søg efter "Photos by Fernandez".

Kan du lide hvad du ser, så giv mig meget gerne en "synes godt om" tilkendegivelse af min fotoside og del link på din egen side...så hjælper du mig med at sprede kendskabet til mine fotografier...

På forhånd tak :-)













Ingen kommentarer:

Send en kommentar